Køb her - hent i butikKundeservice: 33213030 1-3 dages levering Fragt til pakkeshop 39,- 30 dages returret100% danskejet familievirksomhed
< 1 2 >

Fleece og strik til mænd

På vandreturen er det alfa omega at du holder dig varm og tør. Eksperter har i årevis udviklet og efterprøvet forskellige teknikker og materialer. En teknik, der har vist sig at holde er 3-lagsprincippet. Dette 3-lagsprincip kombinerer tre forskellige lag, der alle med deres uundværlige egenskaber bidrager til din komfort og din oplevelse af naturen.
Her på siden finder du rigtig mange fede fleecetrøjer til mænd. Vi forhandler kvalitetsmærker som bl.a. Haglöfs, Ivanhoe og Tenson.
< 1 2 >
< 1 2 >

Hvorfor vælge en fleecetrøje?


Fleecematerialet er et syntetisk stof lavet hovedsageligt af polyester og i mange tilfælde af genbrugsmaterialer. Fleecen har et højt luftindhold, hvilket gør den til et super isolerende materiale, samtidig med den også er utrolig vandafvisende. En fleecetrøje vil binde få vandmolekyler til sig, hvilket betyder, at den bibeholder sin isolerende evne, selv når det er vådt. Fleecen har en utrolig lav vægt, og den tørrer hurtigt. Fleecen udmærker sig ved sin alsidighed - en trøje af fleece er det perfekte mellemlag at have på.

3-lagsprincippet


Essensen i 3-lagsprincippet er, at flere lag er bedre end få. Vigtigt er, at du holdes varm og tør under hele din tur, og det gøres bedst ved at iklæde sig flere lag, der alle har forskellige nyttefunktioner. De tre lag er: inderlaget, mellemlaget og yderlaget. Fælles for dem alle er, at de skal være svedregulerende hele vejen igennem, da fugten skal kunne forlade din krop gennem alle lagene.

Inderlaget


Dette lag har til formål at holde på den varme din krop allerede besidder, samtidig med at den lader sved og fugt forlade kroppen. Her er tætsiddende og svedregulerende undertøj et godt valg, og både uld og syntetisk materiale har fantastiske svedtransporterende egenskaber.

Mellemlaget


Dette lag har til formål, at værne dig mod den kulde, der rammer din krop i form af vind og vejr. Uld og syntetiske fibre er typisk materialer der bruges, når mellemlaget skal have optimal funktionalitet. Et materiale som fleece udmærker sig ved at være utroligt luftigt, og derfor utroligt isolerende, hvilket gør det til et oplagt valg til mellemlaget.

Yderlaget


Dette lag har til formål at sørger for, at dine inderste lag ikke bliver våde og dermed kolde. Man skelner typisk mellem to typer yderlag: hardshell og softshell. Førstnævnte er vind- og vandtæt, mens sidstnævnte fortrinsvis er vindtæt.

Innovativ teknologi med tradition


Materialet fleece blev opfundet i 1979 af det amerikanske firma Malden Mills. I dag har virksomheden skiftet navn til Polartec, som også er navnet på det dengang nye og banebrydende letvægtsmateriale, som fleecen var. Flistrøjen blev hurtigt taget til sig på grund af dens gode egenskaber og dens få krav til håndtering og vedligeholdelse.

Mærker bag vores fleece


Det svenske mærke Tenson har siden 1951 produceret kvalitet til gode penge. Med benene solidt plantet i den skandinaviske jord har de udmærket sig ved at udvikle friluftstøj til både hverdagsbrug, vandreture og skiture. Deres klassiske jakker er beviset på, at et godt design sagtens kan rime på kvalitet til fornuftige priser.

Svenske Haglöfs blev grundlagt i 1914, og de har en lang tradition for friluftstøj og rygsække til folk, der lever og ånder for den frie luft i naturen. Haglöfs produkter er altid i den bedste kvalitet og kan modstå alverden udfordringer, når det gælder funktionalitet på højt plan.

Franske Salomon blev dannet i 1947 af hele familien Salomon. Deres hovedfokus var først og fremmest sports- og skiudstyr. Deres Alpine skistøvler er en klassiker, mens deres sortiment i dag har udvidet sig til at inkludere sportsgrene som vandring, adventure race og løb. Salomon produceret de fedeste outdoorprodukter, hvor der ikke er gået på kompromis med hverken kvalitet, funktionalitet eller design.

Den amerikanske virksomhed, Columbia blev grundlagt i 1938. Med hovedkvarter i Pacific Northwest har dette firma placeret sig præcis dér, hvor deres produkter har til formål at blive anvendt. De har bjergluft i lungerne, og de holder stadig i dag deres årelange tradition for lækkert friluftstøj og fodtøj i live.

Få råd og vejledning i dit køb


En fleece er ikke bare en fleece, og der er rigtig mange forskellig på markedet. Om du skal vælge en fleecetrøje eller en fleecejakke, hvilken tykkelse materialet skal være, samt trøjen eller jakkens pasform er blot nogle af de faktorer, der kan spille ind på dit valg. Det kan derfor være en god idé at prøve trøjen på inden køb.

Slå derfor et smut forbi en af vores butikker på enten Frederiksberg eller i Kongens Lyngby og tag et kig på vores store udvalg af fleecetrøjer til herre. Vores dygtige personale er klar til at hjælpe dig på vej med gode råd og personlig erfaring. Vi glæder og til at se dig.