Fri fragt over 500,- (PostNord u. omdeling)
Byt og afhent i butik
1-3 dages levering
Butikker & kundeservice: 33213030

Dunsoveposer

Når luften er frisk, vidderne brede og kilometerne mange, er en god og givende nattesøvn alfa omega for dig og din velvære. Det giver overskud og glæde at sove igennem, uanset hvor du befinder dig i verden. Den lange vandretur, hvor du både skal slæbe telt, stormkøkken og liggeunderlag med er det vigtigt og givende at spare på vægten, hvor man kan. Dunsoveposen udmærker sig ved at være utrolig isolerende, åndbar og let at bære på. Her på siden finder du Naturligvis Outdoors udvalg af dun soveposer - den nødvendige og hårdføre luksus på rejsen.

Fordele ved valg af en dunsovepose


En sovepose med dun fyld er en fantastisk, eksklusiv og komfortabel oplevelse. Dunene varmer og isolerer rigtig godt, uden at fylde eller veje særlig meget. Der er altså en lang række faktorer, der gør dunsoveposen til et godt valg.


Dunens åndbarhed


Når du sover afgiver din krop varme og fugt. I en dunsoveposen er strukturen let og luftig, hvilket betyder, at kropsvarme og -fugt, der er tilovers let kan slippe ud gennem soveposen. På den måde skabes god ventilation og et godt indeklima hele natten igennem. Dunsoveposen er altså både isolerende og åndbar, hvilket skaber optimale soveforhold.


Vægt og pakkevolumen


Dun er et let naturmateriale, og det gør, at en dunsovepose har lav vægt og er utrolig komprimerbar. Der er dog ved de tynde soveposer mindre vægtforskel på dun og fiber. Det er derfor værd at overveje om du skal bruge en sommersovepose eller en vintersovepose. I vinterhalvåret eller i kolde klimaer kan det betale sig at anskaffe sig en sovepose med dun, da der i de hårdføre soveposer kan være flere kilos forskel på fiber og dun.


Dunens levetid


Dun har en længere levetid end fiber. Sved og fugt fra kroppen vil tære på både dun og fiber med tiden, men med den rette pleje og en vask i ny og næ, vil en dunsovepose holde sig så god som ny i måske op til 30 år. En god dunsovepose er altså en livsinvestering til gode ture.


Ting at have for øje


Der er dog et par ting, du bør overveje, inden valget falder på en sovepose af dun.
Dun tager lettere imod vand og fugt end fiber, og en dunsovepose egner sig derfor bedst, hvis du sover i telt eller i godt læ for eventuelt nedbør. Dertil kræver dun også mere pleje end en fibersovepose.


Hvilken dunsovepose skal jeg vælge?


Er valget faldet på en sovepose med dun fyld er der endnu en række faktorer, der spiller ind på, hvilken sovepose, der passer bedst til dig og din rejse.


Temperaturen


Hvor lave temperaturer soveposen skal skærme dig fra er afgørende for, hvilken sovepose, der passer til din rejse. Komforttemperaturen angiver, hvor koldt du kan holde varmen og sove komfortabelt, mens limittemperaturen angiver den laveste temperatur, du akkurat vil kunne holde varmen i, når du ligger helt sammenkrøbet.


Fillpower


Hvor meget en sovepose isolerer og varmer angives ofte med Fill Power eller på dansk, fyldkraft. Tallet angiver dunenes volume pr. vægt, hvilket betyder, at jo højere fyldkraften er, jo mere fylder dunene i forhold til vægten og jo lettere og mere komprimerbar vil posen være. Det er værd at have for øje, at to soveposer med forskellige Fill Power godt kan være lige varme.


And eller gås?


Det er typisk fra gæs og ænder man får de dun og fjer som din sovepose fyldes med. Fordelingen af disse angives i procent, således at en sovepose mærket med 80/20 indeholder 80% dun og 20% småfejr. Jo bedre en fordeling, jo bedre isolerer soveposen.


Klar kvalitet siden 1973


Vores dunsoveposer er skabt af det slidstærke outdoor brand, Robens, der siden 1973 har leveret kvalitetsprodukter med øje for den gode oplevelse. Robens leverer god nattesøvn funderet i kerneværdierne, slidstyrke, performance og pålidelighed. På den måde sikrer Robens at dele passionen og nydelsen fra naturen med enhver entusiast.


Bliv soveklar hos Naturligvis Outdoor


Der er en uendelighed af gode kvalitetssoveposer på markedet, og det kan være svært at finde hoved og hale i hvilke funktioner, der vil egne sig bedst til hvilke formål. Hos Naturligvis Outdoor står vi klar i vores to butikker på Frederiksberg eller i Kongens Lyngby til at give dig råd og vejledning. Vi har selv været ude i felten og benyttet flittigt vores produkter, og vi kan derfor give dig personlig og kvalificeret hjælp, så du kan blive klar til at tage afsted.