Køb her - hent i butikKundeservice: 33213030 1-3 dages levering Fragt til pakkeshop 39,- 30 dages returret100% danskejet familievirksomhed
< 1 >

Ecco

ECCOs sko er kendt for sin unikke pasform. ECCOs mission er at lave sko, der er formet efter foden - ikke omvendt. Sådan beskriver de det selv. ECCO blev dannet i Bredebro i 1963 af Karl Toosbuy, og køres forsat som familievirksomhed med 2. og 3. generation i førersædet. ECCO har fokus på at udvikle sko, der støtter foden bedst muligt, og de er førende indenfor udvikling af fodformede sko. Deres sko egner sig godt til en hverdag, hvor støtte, komfort og kvalitetsmaterialer skal være i fokus, så fod og fysik understøttes bedst muligt. Tag et kig på vores sortiment af ECCO-sko og opdag lækre sandaler, vandrestøvler, vinterstøvler og sko til hverdagen.


Danish Design når det er bedst


ECCO er et dansk mærke, med de kendetegn der rundt i verden er blevet til kvalitetsstemplet "Danish Design". Det indebærer produkter, som er gennemførte i design, materiale og produktion. Det vil sige, at der er tænkt grundigt over alle tre trin i dannelsen af produkterne hos ECCO.


Gennemført design


Deres design er formentlig det, de er mest kendt for. Det var også med deres unikke design, at de for alvor slog igennem i 1970'erne. De tænker over, hvordan foden er formet, og har udformet skoen herefter. Det giver en helt unik komfort i deres sko, som er svær at finde andetsteds. Deres gennembrud var "JOKE"-skoen. Det er en hverdagssko, og dens unikke form og sål gav grundlag for gennembruddet i 70'erne.

Specifikt udvalgte materialer


Materialerne er altid højeste kvalitet og er typisk læder. Læder er et godt naturmateriale, da det har en naturlig vandafvisende egenskab samtidig med, at det åndbart. Det er to egenskaber, som teknikere vier deres liv til at udvikle i laboratorier, og læder har det helt af sig selv. Derudover er læder ikke et statisk materiale. Det giver sig efter foden og ændrer sig med tiden. Det vil sige, at det former sig efter din fod. Når du har gået en lædersko til, vil den typisk sidde fantastisk i lang tid. Det skyldes læderets naturlige fleksibilitet.

Yak-læderet


I 2006 udsendte ECCO en meddelelse om, at de havde undersøgt læderet fra okser, der lever i 3000 meters højde i Himalaya. Læderet havde ikke før været attraktivt for tekstil-producenter, fordi de barske vilkår i bjergene gør læderets overflade ujævn og mærket. Dog viste det sig, at yak-læderet er tre gange så slidstærkt som almindeligt læder. Når ECCO i dag bruger yak-læder, betyder det altså, at de kan sætte et meget tyndere lag på. Det giver skoen langt højere komfort og fleksibilitet. Ydermere øger det åndbarheden i skoen, og mindsker dens vægt. Alle disse egenskaber giver skoen en bedre funktion, når du bringer den med dig.


Sålen hos ECCO


ECCOs sål er deres største kendetegn. Og med god grund. Sålen har mange specifikationer, som gør den særligt god. Først og fremmest har ECCO udviklet en sål, der er påsat i et stykke. Normalt er en sål limet sammen af flere omgange. Når ECCO skaber en sål i ét stykke, giver det en langt større robusthed.
Størstedelen af ECCOs såler indeholder polyurethane (PU). Det er et materiale, som giver skoen lethed, fleksibilitet og er stødabsorberende. Det giver ECCOs såler unik komfort. PU-materialet indsættes i flydende form, og på denne måde undgås lim og syninger i ECCOs såler.


Hydromax


ECCO har udviklet "Hydromax" som en membran, der giver deres sko en vandtæt overflade, der ikke mister sin åndbare evne. Membranen består af paraffin og silikone, og det inkorporeres i tekstil- eller læderoverfladen og giver den unik modstandsdygtighed overfor vejrforhold.


Et langt samarbejde med Gore-Tex


ECCO samarbejder med Gore-Tex, som er førende på markedet i at skabe membraner til tøj, der er vandtætte og åndbare. Gore-Tex teknologien var endda med på månen i 1969! Gore-Tex er et fint tekstil, med lag der tillader damp og varme at diffundere ud gennem materialet. Det skyldes, at materialet udligner forhold på begge sider af stoffet. Er der derfor fugtigere og varmere på indersiden, vil varmen og fugten blive transporteret ud. På denne måde sikrer Gore-Tex membranen, at din temperatur holdes jævn.


Ecco - et godt grundlag for naturoplevelser


ECCO er et "Danish Design", når det er bedst. Du er sikret højeste teknologi, nøje udvalgte materialer og en sko, hvor der er tænkt på din komfort hele vejen igennem. ECCO-skoen vil skabe et godt fundament for dine ture, om du investerer i sandalen, vandrestøvlen, vandreskoen eller andet godt fra vores ECCO-sortiment.

Hos Naturligvis Outdoor betyder det meget for os, at du føler dig guidet, så du får det produkt, der passer til dine behov. Har du spørgsmål, eller har du brug for personlig guidens, er du altid velkommen til at kontakte os ved enten at skrive, ringe eller komme forbi en af vores forretninger. Vi er at finde på Frederiksberg og i Kongens Lyngby, og har altid et personale klar, der glædeligt vil dele ud af personlig erfaring og ekspertviden. Så er grundlaget for dine naturoplevelser sikret!