Hultafors
Hultafors – skarpt værktøj til friluftsliv og håndværk i det fri
Når der skal kløves brænde, snittes optænding eller bygges bænke i skovbunden, er det vigtigt med værktøj, der fungerer optimalt. Hultafors har i mere end 140 år fremstillet økser og håndværktøj med fokus på præcision, slidstyrke og godt greb. Deres klassiske økser og knive bruges af alt fra bushcraft-entusiaster og spejdere til friluftsfolk og skovarbejdere.
Produkterne er kendetegnet ved et robust udtryk og en høj grad af funktionalitet. Hultafors forener traditionelt svensk smedearbejde med moderne ergonomi og resultatet er kvalitets værktøj, der kan holde til daglig brug også langt fra værkstedet.
Håndsmedede økser med kraft og præcision
Hultafors' økser fremstilles i Sverige af svensk kvalitetsstål og formes ved høj varme i en proces, der giver stålet styrke og karakter. Hver økse har sit formål, fra små handy modeller til optænding og snittearbejde til større turøkser og skovøkser til brændekløvning og tungere opgaver.
Skaftet er typisk lavet af olieret hickorytræ, som både ligger godt i hånden og absorberer stød. Balancen mellem hoved og skaft gør økserne præcise og effektive i brug, uanset om du står ved et bålsted, en shelter eller et fældet træ i vildmarken.
Fremstillet med fokus på holdbarhed
Hos Hultafors er tanken, at godt værktøj skal kunne gå i arv. Derfor lægges der vægt på materialer, som kan holde til mange års brug og slid. Øksehovederne er varmebehandlet og hærdet, så de tåler slag og skær uden at miste styrke og træskaftet kan udskiftes, hvis det en dag skulle knække.
Knivene har skær, som nemt kan vedligeholdes med slibesten og håndtagene er designet til at kunne bruges med både bare hænder og handsker. Alt i alt er det værktøj, der fungerer fantastisk i praksis, uanset om du er på en weekendtur eller du opholder dig i naturen i længere tid.
Økser til vildmarken, shelterture, bushcraft og udeliv
Hultafors er populært blandt friluftsfolk, der gerne bygger selv, laver deres egen optænding eller snitter småprojekter ved bålet. Økserne er velegnede til at kløve brænde og lave tørt kvas. Det gør værktøjet nyttigt i mange situationer, også hvor det ikke bare handler om hygge, men om at kunne løse en konkret opgave.
Produkterne fra Hultafors er lavet til at blive brugt. De fungerer i kulde, regn og fugt og de kræver ikke mere vedligehold end lidt olie og en slibning i ny og næ. Det gør dem til et oplagt valg for dem, der ønsker enkelt og effektivt værktøj til at tage med på turen i vildmarken.
En del af naturen – og udstyret
Uanset om du bygger med snittekniv, kløver brænde med øksen eller laver dit eget udstyr på turen, er Hultafors et mærke, man vender tilbage til. Værktøjet passer godt i hånden, ligger trygt i rygsækken og løser opgaver i naturen uden dikkedarer. Det er grej, der hjælper med arbejdet, så du kan fokusere på det, du er ude for.